Blindgyder i Syrien

(tilbage til forside)

BlindgyderiSyrien-JP-02.10.16

På de første sider i Krass Clements nye, store fotobog, Impasse Hotel Syria, kan man se en ung mand, en gadesælger måske, stå og holde en stribe postkort over Syriens mange imponerende historiske og religiøse seværdigheder foran sig. Der er to næsten identiske billeder af ham, og på det sidste ser han lidt ubekvem ud ved situationen. Som om han ikke rigtig vil være ved de motiver, han sælger. Og det er så både første og sidste gang i Clements nye billedepos, som består af i alt 184 fotografier fra Syrien taget under en rejse i 2001, at man kommer bare tilnærmelsesvist i nærheden af noget, der kunne ligne et postkortpænt Syrien.

Krass Clement er rejsende i Syrien. Det er antydet i titlen. Det vidner scenerne fra busser, landeveje, stationer, hoteller og andre turisthangouts om – og måske også fraværet af besøg i private hjem. Han bevæger sig i de offentlige zoner, men går i en lang bue uden om officielle seværdigheder. I stedet opsøger han sine egne foretrukne – i byernes travle hverdagsrum, inde på spisestederne, i moskeer, i biografer, på begravelsespladser, ude i gaderne og, ikke mindst, omme bagved i gyderne. Der, hvor den skarpe sol aldrig når helt ind i de dybe skygger.

I en vis forstand har Krass Clement sin rejsefortælling med hjemmefra. Det foretrukne motivvalg, temperamentet der mikser blød melankoli med benhård usentimentalitet, de mange lange blikke, venerationen for det forfaldne og forladte, hele grundstemningen simpelthen – det er alt sammen set før og løber som en rød tråd gennem hans produktion, over tyve bøger, siden debuten med Skygger af øjeblikke i 1978.

Et af fotografierne viser en mur, møgbeskidt og krakeleret, hvor nogen i tidernes morgen har tegnet en telefon og nogle numre nedenunder. Noget af den nu forsvundne maling har taget dele af telefonen og de arabiske tal med sig i faldet. Her er det svært at ringe op, komme igennem, linjen er død for længst. – Krass Clement har fotograferet den slags motiver utallige gange før. Men det er lige meget, for det fungerer stadig, som man bladrer rundt i hans univers.

Man kan sige, at Clements nye bog groft sagt lige så godt kunne have udspillet sig i andre lande og andre byer. Men det er kun den halve sandhed. For selvom der ikke er tale om en dokumentarskildring, er det jo ikke en hvilken som helst location. De sort-hvide fotografier fra Syrien tilbage i 2001 er indrammet af enkelte farvefotografier. I begyndelsen ser vi, hvordan mørke, næsten sorte blodstriber løber ned over et avisudklip, der viser sønderbombede beboelseskvarterer fra den syriske borgerkrig. Bogen lukker med et mørkt fotografi af blå fingre, der stikker op af noget, som ligner en ligpose.

Selvfølgelig kan man ikke lade være med at læse Syriens senere skæbne ind i disse fotografier. Kan man se nogen steder, at vi er i et land på vej ind i en blindgyde, som går sin egen undergang i møde? I hvert fald fungerer Syrien effektivt som kulisse for en skildring af liv, der ikke leves udpræget lykkeligt, hvor folk gemmer sig bag tøj, løber fra skygge til skygge, og hvor diktatoren, både den ældre og yngre Assad, kigger med fra plakater i busser, over billetlugen, fra malerier, på murer, plankeværker osv.

Clement er internationalt anerkendt og en prisbelønnet dansk kunstfotograf. Men oprindeligt er han uddannet filminstruktør, og det skinner igennem. Rækkefølgen er ikke tilfældig, nogle steder har man fornemmelsen af at bladre gennem subtile stills fra en film.

Om dagen, i gadernes vrimmel, forsøger Clement at fange et glimt af de mange indhyllede kvinder, der haster forbi. Det er ikke let. Men fra turistens vindue i den mørke hotelfacade skinner lyset ud i natten. Indenfor står en kvinde og klæder sig af foran sengen. I de næste billeder buldrer et lastvognstog kraftfuldt gennem natten på gaden neden for vinduerne. Tegn på liv, trods alt.

5. maj 2017 åbner kunstmuseet Davids Samling i København en udstilling med Krass Clements fotografier fra Syrien.